Kloden drejer
Det er godt at den drejer

Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner accelereres op af spændingen imellem rørets to ender. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne bliver ædelgassen ioniseret, d.v.s. der bliver frigjort elektroner fra ædelgasatomerne, disse nye elektroner bliver også accelereret op og slår nye elektroner løs o.s.v. Man kalder denne samling af ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner for et plasma. De ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner tiltrækkes til hver sin ende af røret, og dette er ensbetydende med at der går en strøm i røret. Men det har ikek meget med energipærer at gøre - de skal nemlig laves anderledes.Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton. Det der frembringer lyset er altså dels emission fra ædelgasatomerne, men langt den vigtigste proces er emission fra kviksølvatomerne. Kviksølvatomerne udsender også lys i det ultraviolette område, og dette lys kan udnyttes i en flourescensproces til at frembringe lys i det synlige område. En del af fotonenergien for de emitterede ultraviolette fotoner bliver i flourescensprocessen til fotoner i det infrarøde omrøde, og en anden del bliver til fotoner med bølgelængder i den synlige del af spektret. Resultatet er, at lyset fra et lysstofrør i de lamper stort set kan beskrives som lyset fra en kviksølvlampe, der er sendt igennem et flourescerende stof, hvorved den ultraviolette del af kviksølvspektret kan udnyttes som synligt lys. Derudover kan der være brugt forskellige farvefiltre i selve lampeglasset som yderligere toner lyset.